Vores Europa er et uafhængigt projekt, startet og drevet af os, Elena Askløf og Peter Laugesen. Vi har samarbejdet og samarbejder fortsat med en række organisationer, platforme og medier.

Højskolerne

Vores Europa samarbejder med Folkehøjskolernes Forening i Danmark om at lave foredrag, onlineundervisning og videoproduktioner til hjemmesiden www.globalstory.dk. Vi har i 2014 og 2015 holdt foredrag på flere højskoler.

AOF

I efteråret 2016 laver vi en række arrangementer i samarbejde med AOF, hvor vi blandt andet besøger Esbjerg (12/9), Vejle (13/9) og Svendborg (10/10). Vi inviterer aktører fra lokale forandringsprojekter ind til inspirerende og tankevækkende debat om civil aktivisme, samfundsengagement og kritisk iværksætteri.

European People’s College – Ungehøring

I efteråret 2016 samarbejder vi med den mobile højskole European People’s College om en række ungehøringer, som bliver afholdt på Københavns Hovedbibliotek d. 5., 6., 11. og 12. oktober 2016.

Efterskolerne

På Vores Europas første rejse 2013-2014 fulgte 21 danske efterskoler os med månedlige Skype-sessions, hvor vi fortalte om alt fra krisen i Spanien til den katolske kirke i Italien og demokratiet i Østeuropa. Nogle gange var efterskoleeleverne i direkte kontakt med nogle af de unge vi mødte, og fik på den måde også sat ansigt på og talt med andre unge europæere.

Hvor vil vi hen Europa? – 10 EU-debatarrangementer
Derudover har vi i efteråret 2013 deltage i 10 EU-debatarrangementer, ‘Hvor vil vi hen Europa?‘, på 10 forskellige efterskoler landet over. Læs mere om arrangementerne og debatterne her: www.eudebatter2013.blogspot.dk

Europaparlamentsvalg 2014
I foråret 2014 op til Europaparlamentsvalgt deltog vi i 10 arrangementer på 10 efterskoler med et 90-minutters foredrag om vores rejse og erfaringer. Læs mere: http://www.ep2014efterskolerne.blogspot.dk
Læs mere om vores foredrag her.

European Youth Event.
Fra marts og frem til weekenden den 9.-11. maj 2014 var vi konsulenter på 40 efterskoleelevers projekter som de tog til Strasbourg og præsenterede til European Youth Event 2014. European Youth Event er et event startet af Europa-Parlamentet og handlede i 2014 om ‘Ideas for a better Europe’. Læs mere om EYE her: European Youth Event 2014

Aktive Unge

Vores Europa har modtaget støtte fra støtteprogrammet Aktive Unge. Aktive Unge er EU-kommissionenss program for ungdomsaktiviteter uden for det formelle uddannelsessystem. Aktive Unge er interesseret i mere samarbejde og vidensdeling mellem de europæiske nationer, hvilket også er Vores Europas ønske. Det skal nævnes at Aktive Unge og EU-kommisionen ikke står til ansvar for meninger, udsagn og oplysninger på denne side. Læs mere om Aktive Unge her: http://fivu.dk

 

TJECK LOGO_200dpi

Vores Europa har lavet en række portrætter til ungdomsbladet TJECK til novemberudgaven, hvor TJECK udgiver et temablad om unge i EU. Portrætterne er personlige interviews, hvor unge europæere mellem 15 og 25 fortæller om deres historie og situation idag.

 

Er du interesseret i at samarbejde med Vores Europa? Skriv til os her.